Om os

Koppes Mølle B&B

I Koppes Mølle Bed and Breakfast i Nordjylland tilbyder vi overnatninger med fred og ro midt i Himmerlands skønne natur. Vi ønsker at tilbyde overnatning i Nibe kombineret med natur- og kultur-oplevelser i Himmerland. Vores udgangspunkt er kærlighed til og viden om den natur, der omgiver os.

Koppes Mølle Bed and Breakfast startede som en lille hobby-virksomhed i 2014. Teenager-værelserne stod tomme, og ideen om at invitere gæster på overnatning i Himmerlands smukke natur opstod. 

Hvorfor vælge Koppes Mølle Bed and Breakfast?

Koppes Mølle B&B – Naturnær overnatning i Himmerland står på tre grundpiller:

  • Autentisk værtsskab,
  • Naturoplevelser med fred og ro
  • Fokus på økologi og bæredygtige tiltag

Når du vælger at gå på opdagelse i Himmerland, tilbyder vi dig at vælge mellem 6 unikke overnatningsmuligheder.

  • 3 naturnætter værelser med eget toilet og bad. Som livsnyder-naturgæst kan du vælge mellem tre forskellige naturnætter værelser.
  • 2 luksus sheltere, når du har lyst til at afprøve outdoor-livet. Du kan booke et luksus shelter og blive guidet af Karen, som er uddannet friluftsvejleder.
  • Det Grønne Orangeri er et godt valg, når du ønsker du en mere luksuriøs outdoor overnatning i Himmerland.

Vores kerneværdier

Udover autentisk og nærværende værtsskab består vores kerneværdier af et stort fokus på at passe på naturen.

Vi ønsker at give dig som gæst en klar oplevelse af vores bæredygtige valg – både i indretning og ved valg af råvarer til vores morgenmad.

Vi er bevidste om, at al aktivitet sætter et aftryk på miljø og klima, men vi prøver at begrænse Koppes Mølle B&B’s aftryk så meget som muligt.

Med stedets ro og natur indbyder vi dig til at opleve naturen på tætteste hold. Vi ved at naturoplevelser sætter sig til indre ro og åbner for mere nærvær mellem mennesker.

Vi ønsker også, at din ferieoplevelse bliver forbedret med en dybere forståelse af og forbundethed med naturen.

Menneskene bag

Karen – overnatningsstedets grundlægger og iværksætter – er tidligere lærer. Hun tog i 2019 en beslutning om at uddanne sig til friluftsvejleder. Dette satte nogle tanker i gang om at omdanne deres Bed and Breakfast og indrette det til et natur-overnatningssted.

Karen vil gerne formidle naturoplevelser og naturforbundethed i en tid med klimaforandringer. Samtidig ønsker hun at videregive erfaringer med, at naturen er et sundhedsfremmende rum for os mennesker.

Karen er fuldtidsbeskæftiget med B&B og hendes mand – Vagn er blevet stedets altmuligmand.

 

Karen og Vagn er ægte himmerlændinge og bor i det gamle hus i ådalen.

Huset er en gammel aftægtsbolig – pensionistbolig til den tidligere møller på gården på den anden side af åen.

Kulturhistorien trækker tråde langt tilbage i tiden – helt tilbage til både andelsbevægelse, hedens opdyrkning og vikingetiden.

Koppes Mølle ligger også ved De Himmerlandske Heder. Her kan du vandre og opleve unik natur og tidens vingesus tilbage til vikingetiden. Da vandrede rejsende mod vikingernes borg – Aggersborg, som nu er en af de fem verdensarvs ringborge.

Bæredygtigt fokus

Vi har et bæredygtigt fokus, og det betyder, at vi bl.a.:
• producerer egen strøm via solceller
• foretrækker lokale og økologiske fødevarer
• undgår tørretumbling i stedet for hvidevarer
• tilbyder brændekomfur og jordkælder
• bygger med genbrugsmaterialer

Egen strøm

På Koppes Mølle producerer vi vores egen strøm fra solcelleanlæg, og i det grønne orangeri opvarmes badevandet udelukkende af solvarme.

Opladning af bil

Besøger du os i elbil eller plugin hybrid, har du mulighed for opladning her på stedet. På denne måde er du med til at nedsætte CO2 forbruget.

Morgenmad med økologi.

Morgenmaden består af flest mulige økologiske og lokale produkter såsom, hjemmebagt brød og frugt eller grønt, der så vidt muligt er dyrket i min have.