I Det Grønne Orangeri kan du overnatte helt tæt på unik natur i hjertet af Himmerland. Når du træder ind i orangeriet, træder du ind i et rum med en ubeskrivelig ro og atmosfære.
Varmen fra brændekomfuret, planterne, lyset gennem vinduerne og de rustikke møbler byder dig velkommen. Stemning er sat til et ophold med naturnær overnatning i Nordjylland i trygge rammer. Her vil du også møde venligt værtskab, komfort med bæredygtigt fokus og tid til at nyde og sanse.
Her kan du høre fuglene fløjte, pindsvinene pusle og vinden suse i trækronerne eller varme dig ved brændekomfuret som i gamle dage. Har fugle og dyr i Himmerland din interesse? Da kan du opleve det rige fugle- og dyreliv lige udenfor døren.
Med god plads i æblelunden omkring orangeriet er der plads til leg, bålhygge og en god kop kaffe i skyggen.
Overnatningen inkluderer personlig velkomst ved ankomst, frisk redte senge, lufttørrede håndklæder og gratis WiFi, kaffe og te.
Sengene er originale træsenge, der er forlænget til tidens standardmål på 200 x 90 cm. Når der bliver mørkt udenfor kan du kigge op i himlen og tælle stjernerne via et lille ovenlysvindue.
Booking: Minimum 2 nætter. Rabat ved 3 nætter. Anvend Rabatkode: Orangeri3 – ved 3-7 dage
Og vi er DogFriendly. Læs mere nederst på siden.
God søvn. Når du går til ro, hviler du i dyner og puder, der er fremstillet i plantematerialet kapok. Dette er meget allergivenligt, temperaturregulerende og økologisk produceret. Sengetøjet er økologisk hørlinned.
Opvarmning. Når du ankommer er der fyret op i brændekomfuret – medmindre der er sommer. Det er også på brændekomfuret du kan tilberede din mad og koge koge vandet til kaffen/teen. Du har også mulighed for at bruge naturgrunden, hvor du også finder bålpladsen. Det varme vand i toiletbygningen bliver opvarmet af solvarme.
Læs mere om bæredygtige tiltag i menuen: Om os – Vores kerneværdier.
Handicapvenlig overnatning. Orangeriet med eget toilet og bad er meget handicapvenligt – afprøvet af det lokale handicapråd. Der kan lægges kiler ved dørene.
P-plads til handicapbil og derfra går stien ned til Det grønne Orangeri. OBS: Stien er lidt mere end 5% stigning – og er derfor bedst egnet til el-kørestol, men kan benyttes af manuel kørestol med hjælper.
Din hund er velkommen, når
- hunden ikke kommer i sengene.
- hunden altid er i snor udenfor.
- hunden aldrig efterlades alene i rummet.
Vi er hundevenlige – Dogfriendly.
Ekstra opredning : 300 kroner pr. person.
Opredning børn: 150 kr. pr. barn.
Morgenmad: Du har mulighed for at tilkøbe morgenmad med mange økologiske produkter og smør-selv-madpakke for 135 kroner pr. person. Børn op til 12 år halv pris.
Opladning af elbil: Book opladningsplads til elbil (Betaling pr. kWh sker via App´en SpiriiGo. Denne kan downloades på dagen).






















































