Værelset Musvågen er et af de tre Naturnætter værelser. Værelserne blev i 2024 totalt renoverede. Musvågen er et værelse, hvor du som gæst får unikke natur-oplevelser i rolige omgivelser oveni din overnatning i Himmerland.
Gennem tagvinduet kan du følge naturens vekslen og kigge op i himlen. Med Velux terrassedør har du direkte adgang til tagterrassen mod øst med solopgang og udsigt over engen. Det er herfra, du har direkte adgang til at opleve fugle og dyr i Himmerland.
Værelset har eget toilet og bad. Medbring gerne indesko, eller du har mulighed for at låne uldfutter. Der er fri adgang til ophold i glashuset og i forhaven, hvor du også finder en bålplads.
Venligt værtsskab med bæredygtigt fokus følger med, når du booker naturnær overnatning i Nordjylland hos Koppes Mølle B&B.
Morgenmad: Du har mulighed for at tilkøbe økologisk morgenmad og smør-selv-madpakke for 135 kroner pr. person. Børn op til 12 år halv pris.
Aftensmad. Her henviser vi til lokale restauranter – eller du kan selv medbringe mad. Mikroovn er til rådighed. Alternativt kan du bestille en klimavenlig aftensmadpakke til gør-det-selv bålmad.
Opladning af elbil: Book opladningsplads til elbil (Betaling pr. kWh sker via App´en SpiriiGo. Denne App kan downloades på stedet)
Rabatkupon V3: Rabat ved 3. – 7. overnatning.


































